GTM-PRDZCHH

Graviditet og Fødsel

Graviditet og Fødsel

Kan kvinder med von Willebrands sygdom få børn?

Ja. Kvinder med VWS har ikke sværere ved at blive gravide end  andre kvinder. For kvinder med VWS type 1 kan blødningsbesværet ofte forbedres under graviditet, da niveauet af VWF i blodet stiger kraftigt ved graviditet. Man bør også måle  indholdet af VWF og FVIII, særligt i tiden op til fødslen, så lægen  ved, om der er behov for behandling for at øge disse faktorer yderligere. Efter fødslen synker VWF-niveauet hurtigt og derfor kan  der være risiko for kraftig blødning. Blødningerne kan indimellem  fortsætte i ugevis efter fødslen. Hyppigt kræver det behandling  med tranexamsyre kombineret med desmopressin eller VWF-koncentrat i forbindelse med fødslen og i de første uger derefter.

Amning øger niveauet af VWF hos kvinder med VWS type 1.

Kvinder med VWS type 2 og 3 skal kontrolleres nøje. Forebyggende  behandling med VWF-koncentrat kan af og til være nødvendigt  også under graviditeten.

Hvilke læger skal tage hånd  om gravide kvinder med  von Willebrands sygdom?

Under graviditeten skal en kvinde med VWS kontrolleres løbende på  et svangreambulatorium. Desuden skal hendes hæmofililæge følge  hende og rådgive om, hvordan eventuelle blødninger skal behandles  og forebygges under graviditet og fødsel og i tiden derefter.

Den anæstesilæge (bedøvelseslæge), som er ansvarlig for fødeafdelingen, skal være  bekendt med hvilken form for bedøvelse, som kan anvendes.

Eftersom kvinder med VWS har en øget blødningsrisiko, frarådes  rygmarvsbedøvelse.

Hvilke problemer kan der opstå  i første trimester (de første tre  måneder af graviditeten)?

Det er ikke videnskabeligt bevist, at kvinder med VWS type 3 har  en øget risiko for at abortere i begyndelsen af graviditeten i forhold  til andre kvinder. Tidlige aborter registreres imidlertid lettere af  kvinder med svære former for VWS, eftersom de bløder forholdsvis  mere. Kvinder med svære former for VWS er dog som regel i forebyggende behandling med faktorkoncentrat.

Hvilke særlige forholdsregler skal der  træffes under en fødsel?

Selv om en kvinde med VWS ikke har blødningsproblemer under  graviditeten, kan hun begynde at bløde efter fødslen, hvor niveauet  af VWF falder. Hvis kvinden ikke allerede tager tranexamsyre regelmæssigt, vil hun normalt få det, når hun kommer til fødeafdelingen.

Ved milde tilfælde af VWS type 1 vil det efterfølgende være tilstrækkeligt  at give enkeltdoser af desmopressin umiddelbart efter fødslen.  Mere udtalte tilfælde kræver længere tids behandling. Lægerne  på hæmofilicentret udarbejder en individuel behandlingsplan.

Det antages, at også fostret kan have VWS og dermed en øget  blødningsrisiko. Derfor skal fødslen gennemføres så forsigtigt som  muligt. En normal fødsel uden brug af instrumenter (såsom tang  og sugekop) er den bedste fødselsmetode.

Følgende skal om muligt undgås under fødslen:

  • Sugekop
  • Tang
  • Elektroder på hovedet
  • Intramuskulære injektioner (både til mor og barn)
  • Epiduralbedøvelse (rygmarvsbedøvelse). 

I tilfælde af kejsersnit skal der tages stilling til, om kvinden bør forbehandles med VWF-koncentrat. Desmopressin gives normalt først efter barnet er født. Hæmofilicentret laver en plan for kvinden i forbindelsen med fødslen.

Hvad bør der gøres efter fødslen for at  forhindre blødning hos mor og barn?

Blødning efter fødslen ses hyppigere hos kvinder med VWS end hos  andre kvinder. Det er vigtigt at være opmærksom på dette i de første  uger. Afhængig af sværhedsgraden kan følgende blodprøver tages:

  • VWF og FVIII
  • Hæmoglobin (blodprocenten) og somme tider også jern
  • Trombocyttal.

Hvis kvinden mærker, at hun bløder meget, skal hun kontakte  fødselslægen og hæmofililægen.

Når kvinder med VWS type 1 ammer, vil hormontallene fortsat være  forhøjede som under graviditeten. Hormontallene kan være forhø jet i nogen tid efter fødslen. Derimod kan kvinder, der ikke ammer,  få blødningsproblemer, eftersom deres hormontal falder tidligere.

For at forebygge efterblødninger plejer kvinder med VWS at  fortsætte med tranexamsyre i de første uger efter fødslen. l nogle  tilfælde er der også behov for behandling med desmopressin  (VWS type 1) eller VWF-koncentrat (VWS type 2 eller 3).

Nyfødte børn med VWS bløder sjældent i forbindelse med en  komplikationsfri fødsel. De kan derimod bløde, hvis de skal  gennemgå en eller anden form for indgreb.

Er det nødvendigt at teste fostret  i livmoderen før forløsningen?

Normalt ikke. Da symptomerne kan behandles relativt nemt,  anbefales test af fostret ikke under en igangværende graviditet.  Når det gælder familier, som allerede har barn med type 3 VWS, kan  man dog overveje om mutationen (forandringen i arveanlægget)  er kendt. Hvis det er tilfældet, så vil en fostervandsprøve kunne  foretages omkring graviditetsuge 12.

Ved mistanke om, at det nyfødte barn  kan have von Willebrands sygdom,  skal det så testes med det samme?

Diagnosen VWS kan stilles fra første leveuge. VWF kan måles i  navlestrengsblod, men selv om barnet har VWS, kan denne prøve  udvise normale værdier pga. stress under fødslen, hvilket kan  påvirke VWF-niveauet. Barnet bør i stedet henvises til børne-  ambulatoriet ved et hæmofilicenter, og der tages en ny prøve, når  barnet er 6-12 måneder gammelt afhængigt af sværhedsgraden af  VWS i familien eller før et kirurgisk indgreb.